9 typer opslag: #7 Arbejdskultur

Hej Bloggen,

Så er det igen tid til at kigge på de ni typer opslagseksempler.

Indtil nu har vi været igennem

1.     Portfolio

2.     Refleksion

3.     Samtalestarteren

4.     Inspiration

5.     Behind the scenes

6.     6. Vidensdeling på tværs

 Nu er det naturligvis tid til: 7. Arbejdskultur  

Her kommer et eksempel på, hvordan man kan opbygge et opslag med arbejdskultur i fokus.

OBS: eksemplet er opdigtet, eftersom der ikke eksisterer så mange Silviaer.

 ————————————————————————————————————————————————————————————

The SW. Atelier Team

6 x Silvia, fordi ét geni ikke var nok.

Vi holder aldrig afdelingsmøder. Mest fordi… der ikke er nogen afdelinger.

Arbejdskultur er et af de ord, vi bruger så ofte, at det næsten mister mening.
Men kultur er ikke noget, vi skriver ned. Det er noget, vi mærker.

Hos SW Atelier har vi en flad struktur.
Ingen mellemled. Ingen afdelingsmøder.
Kun mig, i seks roller.

Vi har en kultur, hvor man må tage kaffepauser, når man vil.
Hvor idéer altid bliver taget seriøst (og skrevet ned kl. 23.47).
Hvor tonen er varm, ambitionsniveauet højt,
og humoren et overlevelsesinstinkt.

 

Jeg kunne skrive langt om processer, værdier og teamdynamikker.
Men i virkeligheden handler arbejdskultur, også som solo-selvstændig, om det, man vælger at bygge hver dag:
Strukturen, glæden, nysgerrigheden, pauserne.

Og måske er det netop pointen:
Kultur er ikke noget, man skriver.
Det er noget, man lever, også når man er hele teamet selv.

Arbejdskultur handler om de små valg, vi tager hver dag. Hvilke valg former din?

Previous
Previous

9 typer posts: #8 Takeaways

Next
Next

9 typer posts: #6 Vidensdeling på Tværs